Kyllingesuppe

Ingredienser

  • 1 skrog fra 1 afgnasket stegt poussin
  • 1/2-3/4 liter vand
  • 1-2 håndfulde pastaskruer
  • salt, evt. hønsebouillon, hvis man har det

Tilbehør

  • Brød

Fremgangsmåde

Skroget fra gårsdagens stegte kylling kommes i en gryde og overhældes med en passende mængde vand, f.eks. en halv liter, og koges en halv times tid. Smag indimellem på suppen om den er ved at være god; når den er passende, hives skroget op, evt. kødrester pilles af og kommes tilbage i gryden. Flyder der opblødt skind eller lignende rundt i suppen, fiskes det op med en ske eller gaffel. Smages til med salt og tilsættes pastaskruer. Når pastaen er mør, serveres suppen med brød til.